Nøgleord: min sidste vilje

Min sidste vilje – et sommerkursus på Fyn

Ryslinge Højskole nær Ringe på den sydøstlige del af Fyn tilbyder et kursus i begyndelsen af juli om døden som et livsvilkår, den enkelte kan forberede sig på. Lev lykkeligere ved at tage livtag med det uundgåelige.

Continue Skriv en kommentar 17. marts 2010

”Jeg bryder mig ikke om tanken om at blive brændt.”

Flere og flere danskere forbereder deres afsked med livet i god tid og sørger for at fortælle andre om de tanker, de gør sig. Det fortæller sekretariatschef Kirsten Søndergaard fra Landsforeningen Liv og Død.
Også flere og flere unge vil gerne selv have indflydelse på, hvad der skal ske med dem, når de engang er døde. Se 19-årige Ida fortælle om sine tanker om døden.

Continue Skriv en kommentar 13. marts 2010

Det betyder noget at sige ordentligt farvel

Ritualer for afskeden med livet har gennem årtusinder været vigtige for danskerne. I dag vil mange selv bestemme, hvordan de kommer herfra.
Da jægerne i stenalderen kom til Danmark for flere tusinde år siden, blev mennesker begravet med personlige ting ved deres side. Ting de kunne få brug for enten i dødsriget eller i deres næste liv.
I dag er denne skik ved at være almindelig igen efter årtier, hvor de fleste begravelser foregik i stilhed. Læs om begravelsesskikke i 1950’erne, 1970’erne og i dag.

Continue 2 Comments 6. marts 2010

Farvel til livet – et websted om den sidste rejse.

Få information og viden om praktiske og følelsesmæssige udfordringer, når et menneske dør. Og bliv bedre forberedt på at møde døden – enten hos dig selv eller hos andre.

Hvert år dør cirka 52.000 mennesker i Danmark. Døden er et livsvilkår, som levende væsener har til fælles. Alligevel er døden og forberedelsen af den ikke et almindeligt samtaleemne for mange af os.

Webstedet er tænkt til mennesker, der vil forberede rammerne omkring deres egen eller en nærtståendes død – og leder efter inspiration i bred forstand. Tag et kig på kategorierne til højre i dit skærmbillede.

Webstedet er også til pårørende, som netop har mistet en slægtning eller nær ven, og som har brug for kontante svar på praktiske spørgsmål. Se hvordan du kan gøre foroven i dit skærmbillede.

Indholdet på ‘Farvel til livet’ udvikler sig hele tiden, og har du ideer eller ønsker til emner på siden, er du meget velkommen til at sende en email.

1 kommentar 5. marts 2010


Kategorier

Meta